Legepladsen

I Børnehaven Bøge Bakke er vi ude på legepladsen hver dag. Når vejret og årstiden tillader det, er legepladsen gerne åben både formiddag og eftermiddag. Det er som oftes frit for børnene om de ønsker at komme ud om formiddagen, mens alle børn gerne er udenfor om eftermiddagen.

Hver dag på legepladsen skal dyrene fodres. Vi inddrager altid en lille gruppe børn, som er med til dette. Det er spændende at få lov at kravle op og give gederne mad, at bevæge sig ind i hønsehuset for at hente vandtruget, samle æg ind, eller sidde og ae kaninungerne.

På legepladsen har vi også et drivhus. Dette skal i sommerhalvåret passes. Planterne skal nippes og vandes og det er skønt, når agurker, tomater m.m. må høstes. Børnene hjælper også her.

Vores legeplads er delt i to niveauer – omkring huset er de mindste cykler og 2 sandkasser, og der er mulighed for at lege med vand fra vores regnvandstønde. På græsset er der gynger, rutsjebane, moon-cars, legehus, klatretårn osv.

Børnene leger frit, hvor de vil, når vi er på legepladsen. De leger også på kryds og tværs af alder og køn. Vi voksne er der til at hjælpe med at løse konflikter, igangsætte aktiviteter osv. Når der er godt vejr, spiser vi gerne ude.

Pædagogiske overvejelser:

Det vigtigste i tidsrummet kl. 12-14 er, at alle børn har det godt ude på legepladsen og kan lege nogle gode udelege, hvor de har mulighed for at fordybe sig sammen med andre børn. Der er højt til loftet og god plads til at lege, dette nyder børnene godt af. Vi voksne prøver at inspirere børnene til at lege, hvis de selv har svært ved at komme i gang.

Pasning af dyrene er de voksnes ansvar – men vi inddrager altid børnene i det. Børnene må gerne være inde ved dyrene, og på den måde får børnene god erfaring i at omgås dyrene på en hensigtsmæssig måde.

Politikker .

Billeder fra børnehaven